Om Sandvig Minigolf

I år for 60 år siden blev Sandvig Minigolf anlagt i en gammel æbleplantage.
Den entreprenante Viggo Abel, havde set hvordan man i bl.a. Gilleleje havde sådan en minigolf, til stor fornøjelse for hele familien. Sandvig var dengang en levende badeferieby, med masser af hoteller, pensionater og restauranter. Dagene blev brugt på stranden, på byens dansesteder og på minigolfen.

I begyndelsen var forhindringerne almindelige traditionelle forhindringer, men efterhånden blev de udskiftet med forskellige bornholmske attraktioner. I dag kan du finde både, Rytterknægten (Kongemindet), Østerlars Rundkirke, Stubmøllen, et røgeri, Kleven, Hammershus og Hammerfyr. 
 
Vi serverer skøn kaffe og the på vores lille terrasse og vi har et godt udvalg af is og søde sager.
Stedet fremstår i 50´er stil dog tilført lidt moderne tiltag som trådløst netværk. Om aftenen kan du spille minigolf i lyset fra de kulørte lamper.
 
 
Find os på Facebook og vælg "synes godt om" - så holder vi dig orienteret om hvad der sker på minigolfen i løbet af sæsonen.
 
VI kan også kontaktes på 3011 2236
 
PÅ GENSYN!
Sandvig Minigolf  | Tlf.: 26833353